Kategorier
Ikke kategoriseret

DORRIT VILLUMSEN

Dorrit Willumsen læser op fra sine værker – blandt andet den seneste roman Løg trækker tårer fra 2019. Willumsen er en af Danmarks mest produktive og populære forfattere, som for sit vidtspændende forfatterskab har modtaget blandt andet boghandlerprisen De gyldne laurbær, Nordisk Råds Litteraturpris og Montanaprisen.

Foredraget finder sted søndag den 12. januar 2020 på Vindbyholtgård, Leif Hasles Hus & Refugium, og der serveres gratis kaffe/te – og kage fra MAD Synergi.

Kategorier
Ikke kategoriseret

FILM I ØKOKRISENS TID – FOREDRAG MED JØRGEN BRUHN

Det går op for flere og flere, at vi lever i økokrisens tid. Naturvidenskabsfolk har råbt vagt i gevær i årtier, aktivister har gjort opmærksom på det næsten lige så længe, og nu er det så også blevet til et politisk spørgsmål på højeste niveau. Folketingsvalget i 2019 blev ligefrem kaldt et klimavalg, og selv Dansk Folkeparti har for nylig udset en nøgleperson til at blive klima- og energiordfører.

Kunsten og litteraturen har i en årrække taget stilling til og har forsøgt at skabe billeder af økokrisens årsager og mulige konsekvenser. I en række foredrag i Leif Hasles Hus, Vindbyholtgård, har forfattere og kunstnere diskuteret disse spørgsmål, vist deres værker og læst op af deres bøger. Nu er tiden kommet til filmmediet.

Professor i Film og Litteratur ved Linnéuniversitet og formand for Forfatteren Leif Hasles Fond vil holde foredrag om filmen i den økologiske krises tid. Med udgangspunkt i eksempler på både populære blockbusters og mere eksperimenterende film vil Jørgen Bruhn forsøge at besvare følgende spørgsmål: 

Hvordan har filmmediet svaret på udfordringen fra naturvidenskaben? Kan film spille en politisk rolle i forbindelse med den økologiske krise? Og hvad er egentlig en god økofilm?

Foredraget finder sted søndag den 17. november 2019 på Vindbyholtgård, Leif Hasles Hus & Refugium, og der serveres gratis kaffe/te – og kage fra MAD Synergi.

Kategorier
Ikke kategoriseret

FOREDRAG OG MUSIK MED KATRINE RING

Katrine Ring er studievært på det klassiske DJ-program Natsværmeren på DR P2. Til foredrag vil Katrine Ring fortælle om og spille klassisk musik med udgangspunkt i de tendenser, hun oplever, og om den udvikling, der sker inden for den klassiske musik i disse år – foruden nye tilgange til klassisk musik.

Katrine Ring er professionel DJ og spiller overalt i Danmark og i udlandet inden for genrer som bl.a. jazz, soul, house, lounge og elektronika. Katrine Ring har som en af de få i verden specialiseret sig i at spille klassisk musik som DJ. 

Arrangementet er første i rækken af musikalske foredrag i Leif Hasles Hus, Vindbyholtgård, i et nyt og spændende samarbejde med Faxe Kunst og Musikforening. Billetter købes via www.faxekunstogmusik.dk

Foredraget finder stedsøndag den 22. September 2019 på Vindbyholtgård, Leif Hasles Hus & Refugium, og der serveres gratis kaffe/te – og kage fra MAD Synergi.

Kategorier
Ikke kategoriseret

OPLÆSNING & HAVEVANDRING MED C. Y. FROSTHOLM

Forfatteren og billedkunstneren C. Y. Frostholm læser op fra sin bog Træmuseet i de grønne omgivelser i haven til Leif Hasles Hus, Vindbyholtgård, og fortæller om værket i dialog med litteraturprofessor Jørgen Bruhn, formand for Leif Hasles Fond.

C.Y. Frostholm er første artist in residence i ugen op til foredraget.

Oplæsningen finder sted søndag den 11. August 2019 på Vindbyholtgård, Leif Hasles Hus & Refugium, og der serveres gratis kaffe/te – og kage fra MAD Synergi.

Kategorier
Ikke kategoriseret

TEGNINGER, TEKSTILER & KREATIVE TANKER – FOREDRAG MED ILLUSTRATOR SIMON VÆTH & DESIGNER STINA RESTING

Illustrator Simon Væth og beklædningsdesigner Stina Resting flyttede i maj 2018 til Vindbyholt for at blive værtspar for Leif Hasles Fond kunstnerrefugie, Vindbyholtgård.

Hør Simon Væth fortælle om sine tegninger og se eksempler på hans virke som illustrator og billedkunstner og om hvordan ideer opstår og realiseres i hans arbejde. Simon Væth (f. 1984) er uddannet illustrator fra Designskolen Kolding.

Se Stina Resting’s tekstiler og hør hende fortælle om sine designs og tanker om ‘wrapping’ og ‘æstetisk bæredygtighed’ som inspirationskilder i hendes arbejde. Stina Resting (f. 1985) er uddannet beklædningsdesigner fra Kunstakademiets Designskole.

Foredraget finder sted søndag den 5. Maj 2019  på Vindbyholtgård, Leif Hasles Hus & Refugium, og der serveres gratis kaffe/te – og kage fra MAD Synergi.

Kategorier
Ikke kategoriseret

LITTERATUR OG FILM I KLIMAKRISENS TID

Jørgen Bruhn, professor i Film og Litteratur ved Linnéuniversitetet i Växjö i Sverige og formand for Leif Hasles Fond, introducerer nogle af de mange måder, hvorpå kunst, film og litteratur i disse år tager stilling til, lader sig skræmme af, kritiserer eller endda fortrænger de globale katastrofale klimaforudsigelser.

Foredraget finder sted søndag den 24. februar 2019 på Vindbyholtgård, Leif Hasles Hus & Refugium, og der serveres gratis kaffe/te – og kage fra Mad Synergi.

Kategorier
Ikke kategoriseret

OPLÆSNING & FOREDRAG MED AMALIE SMITH

Amalie Smith (f. 1985) er både uddannet fra Forfatterskolen samt Kunstakademiet. Smith bevæger sig mellem litteratur og billedkunst og afsøger konstant forholdet mellem menneske og natur, mellem kunst og videnskab. 

I sin oplæsning og foredrag i Leif Hasles Hus, Vindbyholtgård, vil hun bl.a. læse op fra sin seneste bog Et hjerte i alt, der blander essays, notater og selvbiografisk materiale.

Foredraget finder sted søndag den 7. oktober 2018 på Vindbyholtgård, Leif Hasles Hus & Refugium, og der serveres gratis kaffe/te – og kage fra MAD Synergi.

Kategorier
Ikke kategoriseret

PROUSTSELSKABET

Det danske Proust-selskab gæster Leif Hasles Hus og afholder oplæsning af Marcel Proust’s værk På sporet af den fortabte tid. Skuespiller Joen Bille læser Bind 6: Guermantes’ verden II s. 121-138 op for Proust-selskabets medlemmer.

Leif Hasle var i en lang periode bestyrelsesmedlem i Det Danske Proustselskab og desuden medstifter af selskabet. Leif var medstifter af Det danske Proustselskab og ydede et stort arbejde i selskabet med både foredrag og artikler og husede mange møder i sin ejendom i Landemærket. Se mere på Proust-selskabets hjemmeside under Mindeord for Leif Hasle og Mindearrangement for Leif Hasle. Leif Hasle skrev talen til selskabets 10-års jubilæum som kan læses i sin fulde længde her.

Til daglig holder Proust-selskabet til i København, hvor de laver diverse arrangementer fx oplæsninger.

Oplæsningen finder sted søndag den 30. september 2018 på Vindbyholtgård, Leif Hasles Hus & Refugium, og der serveres gratis kaffe/te – og kage fra MAD Synergi.

Kategorier
Ikke kategoriseret

LITTERATUR OG NATUR

Digterne Ursula Andkjær Olsen og Lars Skinnebach læser op af deres værker. I samtale med Jørgen Bruhn, formand for Leif Hasles Fond, vil de reflektere over forholdet mellem litteratur og natur i relation til deres forfatterskab.

Foredraget finder sted søndag den 10. juni 2018 på Vindbyholtgård, Leif Hasles Hus & Refugium, og der serveres gratis kaffe/te – og kage fra MAD Synergi.

Kategorier
Ikke kategoriseret

BESTSELLEREN SOM LITTERÆRT OG KULTURELT FÆNOMEN

Diskussion mellem forfatteren Merete Pryds Helle, som modtog De gyldne Laurbær for romanen Folkets skønhed fra 2016, forfatter og forlagsredaktør Simon Pasternak, som udover at have været redaktør for bestselleren Yahya Hassan, har skrevet krimier og filmmanuskript til Spies og Glistrup og litterat Louise Svanholm, som har skrevet Verdens bedste bestellers om bestsellerens kulturhistorie. Formand for Leif Hasles Fond Jørgen Bruhn modererede debatten mellem de tre forfattere. 

Foredraget finder sted søndag den 18. marts 2018 på Vindbyholtgård, Leif Hasles Hus & Refugium, og der serveres gratis kaffe/te – og kage fra MAD Synergi.