Skriver kvinder musik på en anden måde end deres mandlige kolleger? Og hvilke forhold har haft og har betydning for, hvordan balancen er i musiklandskabet?
Efterårets første arrangement blev afholdt søndag d. 18. september – et samarbejde med Faxe Kunst- og Musikforening. Det var en fornøjelse at kunne byde indenfor til et musikalsk foredrag med programmedarbejder Mette Greiffenberg fra DR P2, der fortalte om en række udvalgte kvindelige komponister – deres liv, værk og skæbner i musikhistorien.
I fællesskab dykkede vi ned i den store skattekiste af klassisk musik og lyttede til musik skabt af den anden halvdel af jordens befolkning.
Søndag d. 18. september 2022 – kl. 15
Til dette arrangement opkrævedes entré.
Billetten kunne købes på http://www.faxekunstogmusik.dk
Ordinær billetpris: 200 kr.
Vindbyholts Venner: 150 kr. (medlemspris)
Som vanligt bød vi på kaffe og te – og kage fra Mad Synergi.