Kategorier
Ikke kategoriseret

Lilian Munk Rösing: at sætte ord på billeder

26. februar 2023



Med udgangspunkt i sin bog Anna Anchers Rum (2018) fortalte Lilian Munk Rösing om, hvordan hun arbejder med at sætte ord på Anchers malerier.

Siden har Munk Rösing udgivet to bøger, der sætter ord på erindrings- og øjebliksbilleder fra hendes eget liv: Kaplevej 97 (2021) og Modvind og mascara (2022). Dem berørte hun også med oplæsning herfra.

Kategorier
Ikke kategoriseret

Den økologiske krise i kunst, videnskab og litteratur

Hvordan formidles den økologiske krise?

Professor Jørgen Bruhn viser, hvordan den seneste rapport fra FNs klimapanel, en grafisk roman og nogle kunstprojekter fra Smålands glasindustri skildrer forskellige aspekter af klimakrisen.

Gratis adgang og kaffe/the samt kage fra Madsynergi.

Leif Hasles Hus

Vindbyholtvej 8

4640 Faxe

Søndag den 4. december

kl. 15.00-17.00

Kategorier
Ikke kategoriseret

Mette Greiffenberg: Kvindelige komponister

Skriver kvinder musik på en anden måde end deres mandlige kolleger? Og hvilke forhold har haft og har betydning for, hvordan balancen er i musiklandskabet?

Efterårets første arrangement blev afholdt søndag d. 18. september – et samarbejde med Faxe Kunst- og Musikforening. Det var en fornøjelse at kunne byde indenfor til et musikalsk foredrag med programmedarbejder Mette Greiffenberg fra DR P2, der fortalte om en række udvalgte kvindelige komponister – deres liv, værk og skæbner i musikhistorien.

I fællesskab dykkede vi ned i den store skattekiste af klassisk musik og lyttede til musik skabt af den anden halvdel af jordens befolkning.

Søndag d. 18. september 2022 – kl. 15

Til dette arrangement opkrævedes entré.

Billetten kunne købes på http://www.faxekunstogmusik.dk

Ordinær billetpris: 200 kr.
Vindbyholts Venner: 150 kr. (medlemspris)

Som vanligt bød vi på kaffe og te – og kage fra Mad Synergi.

Kategorier
Ikke kategoriseret

Grøn matiné

For første gang bød Leif Hasles Fond indenfor til et længere arrangement, Grøn matiné – en eftermiddag i naturen og litteraturens tegn.

Vi er nu klar med forsommerens næste arrangement – byd velkommen til dette nye lørdagsformat: 

Lørdag d. 28. maj 2022 – kl. 14-18

Her kunne man opleve forfatterne C.Y. FROSTHOLM og METTE MOESTRUP læse op af egne værker og høre deres tanker om natur og forfatterskab i samtale med fondens bestyrelsesformand, litteraturforsker Jørgen Bruhn.

I mellem oplæsningerne og samtalerne kunne publikum høre toner fra cellist TOBIAS GØRVILD LAUTRUP fra Ensemble Storstrøm.

På dagen var der indlagt kaffepauser, forårstapas fra Mad Synergi og salg af drikkevarer undervejs.

Billetpris 75 kr.

Arrangementet er venligst støttet af Faxe Kommune og Statens Kunstfond.

NB: Dette arrangement var en videreudvikling og nedjustering af den ellers tidligere planlagte Naturfestival – http://www.naturfestival.dk, som endnu ikke er blevet afholdt. Nu forsøgtes med dette lørdagsformat med kortere program. Vel mødt !

Kategorier
Ikke kategoriseret

Madame Nielsen

I 2022 lå det første arrangement i marts med besøg af multikunstneren Madame Nielsen – der endelig efter vinterens corononedlukninger, aflysninger og udsættelser endelig kunne finde sted.

Her kunne gæsterne opleve den multimediale kunstner og forfatter Madame Nielsen, der gennem de seneste tre årtier – også kendt
som Agent Nielsen, Helge Bille, Das Beckwerk og Claus Beck-Nielsen, har udfordret kønnets og kunstens grænser. Senest i romanen Lamento fra 2020.

Madame Nielsen læste op af værker og svarede på skæve og kløgtige spørgsmål fra publikum og moderator, bestyrelsesformand Jørgen Bruhn.

Arrangementet fandt sted søndag d. 13. marts 2022 – kl. 15-17

Som vanligt blev der serveret kaffe/te og kage fra Mad Synergi.

Leif Hasles Hus, Vindbyholtvej 8, 4640 Faxe

Kategorier
Ikke kategoriseret

Foredrag med Lea Borçak Wierød: Fællessang i fokus

Søndag d. 19. september havde Leif Hasles Fond besøg af Lea Wierød Borčak, der afholdte musikalsk foredrag om fællessangen som udtryksform. Lea er postdoc og forsker i fællessang.

Arrangementet skete i samarbejde med Faxe Kunst- og Musikforening i forbindelse med fondens og foreningens løbende fokus på musik og foredrag. Derfor var dette et betalingsarrangement.

Billetter til fremtidige lignende arrangementer kan købes på http://www.faxekunstogmusik.dk

Som vanligt serveredes kaffe/te og kage fra Mad Synergi.

Gratis adgang.

Kategorier
Ikke kategoriseret

HELLE HELLE – TILBLIVELSEN AF EN ROMAN

Helle Helle er aktuel med romanen BOB fra 2021 og taler til arrangementet om sit forfatterskab. Hvordan bliver en roman til? Og hvorfor bliver den – heldigvis – aldrig som planlagt? Forfatter Helle Helle har blandt andet modtaget De Gyldne Laurbær, Kritikerprisen og Det Danske Akademis Store Pris.

Foredraget finder sted søndag den 6. juni 2021 kl. 15 på Vindbyholtgård, Leif Hasles Hus & Refugium.

BEMÆRK: Gratis adgang, men på grund af forsamlingsreglerne er tilmeldling på info@leifhaslesfond.dk nødvendig.

Kategorier
Ikke kategoriseret

LITTERATURPRISER OG DEN LITTERÆRE VÆRDI

Mag.art i litteraturvidenskab og bestyrelsesmedlem i Leif Hasles Fond, Louise Svanholm, holder foredrag om litteraturprisernes betydning og den litterære værdi.

Foredraget finder sted søndag den 6. december 2020 på Vindbyholtgård, Leif Hasles Hus & Refugium, og der serveres gratis kaffe/te – og kage fra MAD Synergi.

Kategorier
Ikke kategoriseret

PETER ADOLPHSEN: RYNKEKNEPPESYGEN

Med udgangspunkt i den nærmest profetiske roman Rynkekneppesygen, som udkom 2017, præsenterer Peter Adolphsen sit forfatterskab. Bogen handler om en meget mærkelig epidemi, som rammer Danmark i år 2019 og om, hvordan velfærdssamfundet reagerer på denne tryktest. Efter oplæsning og oplæg svarer forfatteren på spørgsmål fra publikum.

Peter Adolphsen modtog Kunstfondens livsvarige Hædersydelse i 2019 og har tidligere været den faste beboer og kunstnervært på Vindbyholtgård.

Foredraget finder sted søndag den 8. november 2020 på Vindbyholtgård, Leif Hasles Hus & Refugium, og der serveres gratis kaffe/te – og kage fra MAD Synergi.

Kategorier
Ikke kategoriseret

MARIA MÅNSON – KLASSISK MUSIK & MODERNE FILM

Der buldres og brages og trompeteres, mens billederne farer forbi på det store lærred. Lyden af den klassiske musik i moderne film er ikke til at komme udenom. Sådan har det været i mere end 100 år! Hvorfor er den klassiske musik til stadighed så populær i den moderne film? Hvordan er den blevet brugt gennem filmhistorien?

Filmjournalist Maria Månson viser rundt i den klassiske filmmusik, når Leif Hasles Fond og Faxe Kunst- og Musikforening inviterer til en eftermiddag i den symfoniske filmmusiks tegn.

Dette arrangement er et samarbejde mellem Vindbyholtgård Kulturforening og Faxe Kunst og Musikforening og det andet i rækken af musikalske foredrag. Billetter bestilles på http://www.faxekunstogmusik.dk til 200 kr. pr. person.

Tilmelder du dig Vindbyholtgårds Kulturforenings nyhedsbrev, får du en rabatkode – og får billetten til 150 kr. Skriv en mail til info@leifhaslesfond.dk og tilmeld dig.

Foredraget finder sted søndag den 20. september 2020 på Vindbyholtgård, Leif Hasles Hus & Refugium, og der serveres gratis kaffe/te – og kage fra MAD Synergi.