
Forfatteren Leif Hasles Hus, Vindbyholtgård Refugium, er åbent for forfattere af både skøn- og faglitteratur, oversættere samt andre ‘ikke-larmende’ kunstnere og skrivende som ønsker at arbejde på et konkret projekt. Ved flere samtidige kvalificerede ansøgere har udøvende kunstnere forrang.
Refugiet er beliggende på en smuk, firelænget gård fra 1700-tallet i landsbyen Vindbyholt på Sydsjælland ved Faxe – ca. en time i bil fra København. Forfatteren Leif Hasles Fond stiller tre møblerede værelser til rådighed med adgang til fælles køkken og bad. Huset har en stor have og ligger tæt på skov og strand.
Vindbyholtgård Refugium er et arbejdsrefugium. Gæster søger hertil for at finde ro og fordybelse til deres projekter.
Ophold kan vare mellem 1 til 4 uger. Det koster 1.000 kr. pr. uge for Leif Hasles og Gyllembourgs værelse, mens det større Proust-værelse koster 1.500 kr. pr. uge. Ønsker man at booke hele refugiet, kan en rabat opnås. Kontakt da fonden på info@leifhaslesfond.dk. Lejen er inklusiv vand, varme, el og internet. Der findes printer i refugiet med brugerbetaling.
Børn er velkomne i juli måned. Overnattende gæster koordineres med fonden pr. email.
Som refugiegæst skal du sørge for egen forplejning, medbringe eget sengelinned og håndklæder samt forestå rengøring i værelset og på fællesarealer inden afrejse.
Ophold på refugiet løber fra søndag til søndag:
Check in: Søndag kl. 12.00 – eller efter aftale.
Check ud: Søndag kl. 10.00 – eller efter aftale.
Bil er praktisk, men ikke en nødvendighed. Gården ligger ca. 2 timer med offentlig transport fra København. Nærmeste indkøbsmulighed er 7 km væk i Faxe Ladeplads. Der findes et biodynamisk gartneri, Vidarslund, med gårdbutik på nabogrunden hos Marjatta, som sælger æg og grøntsager.
Udfyld ansøgningsformularen nedenfor: Beskeden skal dels indeholde en kort ansøgning på max. 10 linjer, dels den eller de ønskede uger (gerne flere muligheder) og med angivelse af ønsket værelse.
Ansøgninger behandles løbende.
Vælg dit værelse
Thomasine Gyllembourgs værelse
er indrettet som et klassisk arbejdsværelse med skrivebord og udsigt til haven. De to vinduer giver et dejligt lys fra sydøst. Værelset ligger tættest på køkken og badeværelse og nær udgang til haven, så du let kan smutte ud og nyde de smukke omgivelser.
Leif Hasles værelse
rummer helt enkelt det, du har brug for til et skriveophold. Leif Hasle’s værelse er opkaldt efter Leif og ligesom resten af refugiet indrettet med møbler fra hans store samling af antikviteter. Der er god arbejdsplads, og hvor end du sætter dig, er der altid udsigt til den smukke have.
Marcel Prousts værelse
emmer af muligheder. Refugiets største værelse har plads til både fokuseret arbejde og store armbevægelser – og en ekstra gæst. Så kommer I to, er dette værelse perfekt. Foruden klassisk skrivebord med udsigt til haven findes et stort arbejdsbord, mindre borde og en masse gulvplads, der giver ekstra arbejdsplads i den kreative proces. Alt sammen i et værelse med udgang til haven og fyldt med vinduer, der i dagens løb lader naturens smukke lys strømme ind.
Fællesområder
Søg om ophold
Gæsterne skriver
En fortryllende by og gård
Knud Odde, musiker og billedkunstner
Vindbyholtgård var en perfekt mulighed for at fordybe mig i et nyt novelleprojekt. Med et fantastisk værtspar ved roret, og skønne – og meget forskellige – medrefugister under stråtaget, var det en uge som jeg ser tilbage på med stor taknemmelighed.
Søren Rosenbak, designer, forsker & forfatter
Besøg os
Vindbyholtgård
Vindbyholtvej 8
4640 Faxe
Fonden
Forfatteren Leif Hasles Fond
c/o Koch & Christensen
Sankt Annæ Plads 6
1250 København K
Cvr: 38031066
Mail: info@leifhaslesfond.dk