Kategorier
Ikke kategoriseret

ARRANGEMENT OM OVERSÆTTELSE

Frede M. Gregersen er oversætter fra engelsk og spansk, blandt andet af digterne Gloria Gervitz og Rosmarie Waldrop. Gregersen redigerer desuden oversættelsesserien LEDSAGER på Tredje September, og har undervist i oversættelse på flere af landets højskoler. Vi skal i dagens anledning høre ham fortælle om oversættelse som genlæsning. 

Jonathan Overvad Ploug oversætter primært fra tysk og har blandt andet oversat forfatterne Unica Zürn og Friederike Mayröcker, der begge er kendt for sin særegne skrift. Ploug vil her tale oversættelsesprocess i forlængelse af de to tysksprogede forfattere. 

De gæstede Vindbyholtgård d. 12. januar 2025 for at fortælle om deres praksis, poetik og oversættergerning som et kunstnerisk arbejde.

Kategorier
Ikke kategoriseret

Tidligere arrangementer

Nanna Mogensen

Litteratur i radioen handler ikke bare om at presse viden ud af en højttaler

Lars Frost

Kvinder på arbejdsmarkedet og mænds og kvinders svære sameksistens

Maja Lucas

Måden du rører mig på

Anna Rieder og Sebastian Nathan

Arbejdsvisning

Christian Yde Frostholm

Melanie Kitti og Liv Nimand Duvå

Kategorier
Ikke kategoriseret

Næste arrangement

The current image has no alternative text. The file name is: jonathan-frede-copy-2.jpeg
Kategorier
Ikke kategoriseret

OPLÆSNING OG SAMTALE MED LARS FROST

Lars Frost læste d. 20. oktober 2024 op fra og fortalte om sin seneste roman “De forenede” fra 2022, der handler om kvinder på arbejdsmarkedet og om “kønnenes svære sameksistens”.

Kategorier
Ikke kategoriseret

OPLÆSNING: MAJA LUCAS

D. 6/10/24 besøgte forfatter Maja Lucas Vindbyholtgård. Hun læste op og talte om sin seneste udgivelse Måden du rører mig på fra 2024, en hybridbog med noveller, digte og samtaler med 29 forskellige personer om deres liv med sex. Arrangementet var støttet af Faxe kommune.

Kategorier
Ikke kategoriseret

ARBEJDSVISNING MED SEBASTIAN NATHAN OG ANNA RIEDER

D. 16. juni 2024 gav de to digtere Sebastian Nathan og Anna Rieder et indblik i et igangværende fælles projekt, som de arbejdede på mens de gennem to uger boede på Vindbyholtgård Refugium. Nathan og Rieder har begge flere udgivelser bag sig og arbejder på hver deres måde med en tematik om de oplevelser og det sprog, der knytter sig til psykiatrien. Projektet hedder “moth oven”, og handler om heste, kærlighed og døden. 

Arrangementet var støttet af Faxe Kommune.

Kategorier
Ikke kategoriseret

HAVEVANDRING OG OPLÆSNING MED C. Y. FROSTHOLM 


Den 7. juni 2024 besøgte C. Y. Frostholm Vindbyholtgård for anden gang, med en trævandring i haven og et tilbageblik på bogen Træmuseet fra 2018. Frostholm er aktuel med den nyligt udkomne Til den ven jeg aldrig har kendt, en blanding af roman og kunstnerportræt, om den franske forfatter og fotograf Hervé Guibert. I en samtale med professor Jørgen Bruhn, diskuterede Frostholm aidskrisen, naturkrisen, og familien som institution. Arrangementet var støttet af Statens Kunstfond og Faxe Kommune. 

Kategorier
Ikke kategoriseret

MELANIE KITTI OG LIV NIMAND DUVÅ OM OVERSÆTTELSE

D. 26. maj holdt forfatterne Melanie Kitti og Liv Duvå foredrag om oversættelse som litterær praksis. Sammen har de oversat Kittis debut Halvt urne, halvt gral fra svensk til dansk. De kom til Vindbyholtgård for at tale om den fælles proces. Foredraget blev støttet af Faxe Kommune.

Kategorier
Ikke kategoriseret

SIGNE GJESSING: ILLUMINATIONEN AF ALT

Den 14. april læste Signe Gjessing hele sin digtsamling, Illuminationen af alt, højt og svarede på spørgsmål om poesien. Arrangementet var støttet af Faxe Kommune, og der var, som altid, kage fra Madsynergi.

Inden arrangementet mødtes Litteraturkredsen for første gang på Vindbyholtgård for at læse Signe Gjessings digte. Skriv til jannienielsen54@gmail.com for at være med næste gang!

Kategorier
Ikke kategoriseret

HOSTING LANDS: GÆSTFRIHEDENS ÆSTETIK

Søndag d. 4. februar gæstede Ida Bencke, forsker, forlægger og kurator Vindbyholtgård og fortalte om udstillingsbevægelsen Hosting Lands, som beskæftiger sig med relationen mellem æstetik og natur, landskaber og fællesskaber. Hosting Lands placerer spørgsmål om global ulighed og miljøretfærdighed i hjertet af helt lokale projekter og arbejder blandt andet ved at opkøbe landbrugsjord for at omdanne det til fælled. Foredraget mundede ud i en spændende diskussion om hvordan man kan udvide det konventionelle kunstudstillingsrum. Tak til det engagerede publikum, til Madsynergi for kaffe og kage og til Faxe Kommune for at støtte arrangementet.