Der buldres og brages og trompeteres, mens billederne farer forbi på det store lærred. Lyden af den klassiske musik i moderne film er ikke til at komme udenom. Sådan har det været i mere end 100 år! Hvorfor er den klassiske musik til stadighed så populær i den moderne film? Hvordan er den blevet brugt gennem filmhistorien?
Filmjournalist Maria Månson viser rundt i den klassiske filmmusik, når Leif Hasles Fond og Faxe Kunst- og Musikforening inviterer til en eftermiddag i den symfoniske filmmusiks tegn.
Dette arrangement er et samarbejde mellem Vindbyholtgård Kulturforening og Faxe Kunst og Musikforening og det andet i rækken af musikalske foredrag. Billetter bestilles på http://www.faxekunstogmusik.dk til 200 kr. pr. person.
Tilmelder du dig Vindbyholtgårds Kulturforenings nyhedsbrev, får du en rabatkode – og får billetten til 150 kr. Skriv en mail til info@leifhaslesfond.dk og tilmeld dig.
Foredraget finder sted søndag den 20. september 2020 på Vindbyholtgård, Leif Hasles Hus & Refugium, og der serveres gratis kaffe/te – og kage fra MAD Synergi.